Frederik Løchtes OL-drøm er slukket
Danmarks bedste tennisspiller på herresiden, Frederik Løchte Nielsen, kan nu skrinlægge alle drømme om at komme til OL i London.
Det internationale tennisforbund (ITF) har tirsdag offentliggjort, hvem der får de 12 wild cards til den olympiske tennisturnering, og her finder man ikke Løchtes navn iblandt.
Løchte havde håbet at kunne stille op i mixed double som makker til Caroline Wozniacki, og at Wozniackis navn og status ville være medvirkende til, at ITF ønskede at se hende i kamp i mixed double også.
Men nu må Wozniacki nøjes med at jagte en medalje i singleturneringen, mens Frederik Løchte Nielsen, der placeret på 111.-pladsen på verdensranglisten i double, altså kan lægge andre planer mellem den 27. juli og 12. august, når OL afvikles.
Wozniacki og Løchte Nielsen har også søgt om at komme med i mixed double-rækken ved Wimbledon, som netop er gået i gang i London.
Den afgørelse falder onsdag. Frederik Løchte Nielsen har de seneste dage ageret træningspartner for Wozniacki.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde