Frederik Rønnow om skifte: Superligaen er alfa og omega
Frederik Rønnow glæder sig over, at han kan fortsætte karrieren i Superligaen.
Det står klart, efter at U/21-landsholdsmålmanden fredag blev lejet ud fra AC Horsens til Esbjerg i den kommende sæson.
- Det er en rigtig god mulighed og en super løsning, vi er nået frem til. Jeg glæder mig meget til at starte et nyt sted og få en ny udfordring, siger Frederik Rønnow.
AC Horsens rykkede i maj ud af Superligaen, hvilket ikke passede særlig godt med den 20-årige målmands fremtidsplaner.
Netop det faktum, at han kan blive ved med at spille i Superligaen, har fyldt meget i overvejelserne.
- Det er selvfølgelig alfa og omega, og det har jeg lagt meget vægt på. Jeg har altid sagt, at jeg er super glad for at være i Horsens, og alt det med holdkammeraterne og menneskerne i klubben kommer jeg til at savne.
- Men det er også vigtigt for mig at fortsætte på højeste niveau. Jeg har spillet halvanden sæson, hvor jeg er blevet bekræftet i, at jeg sagtens kan være med.
- Derfor tror jeg, at det er meget vigtigt for min udvikling, at jeg fortsætter med at spille på højeste niveau herhjemme, siger Frederik Rønnow.
Han afløser Lukas Hradecky, som er skiftet transferfrit til Brøndby.
AC Horsens har hentet den tidligere Silkeborg-målmand Lasse Heinze på en etårig kontrakt som erstatning for Rønnow.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde