Frederik Sørensen glæder sig over Köln-træners rotation
Den danske forsvarsspiller ser frem til at få mere spilletid i Köln, end da han i sidste sæson var hos Verona.
Den danske fodboldspiller Frederik Sørensen fik ikke meget spilletid i sidste sæson, hvor han var udlejet fra Juventus til Verona i italiensk fodbold.
Den 23-årige forsvarsspiller håber, at det ændrer sig, efter at han er blevet solgt til FC Köln. Også fordi den tyske klubs cheftræner, Peter Stöger, er kendt for at rotere blandt sine spillere.
- I Verona var der 11 spillere for træneren. Han lod hele tiden de samme spillere spille. Det var umuligt for alle andre. De var kun med, hvis der opstod en skade, siger Frederik Sørensen til Kicker.
Den tidligere Lyngby-spiller var i sidste måned med Danmarks U21-landshold til EM i Tjekkiet.
Her blev han skadet midtvejs i den første kamp mod Tjekkiet, og Frederik Sørensen kom siden ikke på banen ved slutrunden.
Danskeren skiftede i 2010 fra Lyngby til Juventus, hvor han uventet hurtigt fik spilletid.
Senere røg han en tur til Bologna, inden han tilbragte sidste sæson hos Verona.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde