Frederik Vesti skal køre Formel 1-træning for Mercedes
Frederik Vesti skal for en stund prøve kræfter med en Formel 1-bil til oktober for Mercedes. (Arkivfoto). Foto: James Gasperotti/Ritzau Scanpix
I slutningen af oktober skal den danske racerkører Frederik Vesti køre en Mercedes til en Formel 1-træning.
Frederik Vesti havde søndag en forfærdelig oplevelse i Formel 2-bilen, da han søndag kørte galt før løbsstarten og senere mistede sin føring i den samlede stilling.
Men lidt senere søndag kom der en positiv nyhed for Frederik Vesti, som har fået bekræftet, at han skal køre en Formel 1-træning for Mercedes.
Træningen skal han køre i oktober i forbindelse med Formel 1-grandprixet i Mexico.
- Den følelse af, at jeg skal køre en officiel Formel 1-træning med Lewis Hamilton ved siden af mig, er fuldstændig vanvittig.
- Og det er alt, hvad jeg har drømt om - nogensinde, siger Frederik Vesti til Viaplay.
Han skal overtage George Russells Mercedes-bil til den første træning.
Hos Mercedes forklarer man, at det er den rigtige timing for den danske racerkører.
Træningen, hvor Frederik Vesti skal sidde bag rattet på Formel 1-bilen, køres 28. oktober.
Det bliver anden gang, at han tester Mercedes-bilen til en Formel 1-begivenhed. Han prøvede det også i november sidste år til en rookietest i Abu Dhabi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde