Frederikshavn banker Odense i topkamp på isen
Frederikshavn er oppe på andenpladsen i Metal Ligaen. Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
/ritzau/Jan Korsgaard
Frederikshavn haler ind på topholdet Aalborg med en 4-1-sejr i Odense. Aalborg tabte 0-2 i Gentofte.
Frederikshavn White Hawks blev den store vinder af tirsdagens spillerunde i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Selv vandt holdet overbevisende med 4-1 over Odense og rykker forbi fynboerne og op på andenpladsen. Sejren blev kun bedre af, at topholdet Aalborg Pirates kort for inden havde tabt 0-2 mod midterholdet Gentofte.
Dermed har Frederikshavn nu syv point op til Aalborg, men Frederikshavn har spillet en kamp færre end lokalrivalerne.
Vinderen af grundspillet får lov til at vælge slutspilsmodstander først.
Mens de tre øverste pladser ser ud til at være fordelt, er der hård kamp om at slutte bedst blandt holdene på fjerde- til ottendepladsen. De fem hold har mellem 58 og 55 point med mellem ni og 11 kampe tilbage af grundspillet.
Aktuelt er det Sønderjyske, som sidder på den fjerdeplads, der giver hjemmebanefordel i eventuelt syvende kamp i første runde af slutspillet.
Sønderjyske vandt 5-2 hjemme over Herlev, der sammen med Rødovre ser ud til at misse slutspillet.
Rødovre tabte 1-4 i Herning, mens Esbjergs mestre slog Rungsted med 3-1 efter to sene mål i tredje periode.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker