Frederikshavn holder sig til i ligatoppen med klar sejr
Colin Vock (th.) stod for to af scoringerne og en assist, da Frederikshavn White Hawks vandt den vigtige kamp mod Sønderjyske. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
Polfoto/Jan Korsgaard
Ishockeyholdet Frederikshavn White Hawks tog en sikker sejr på 5-2 hjemme mod Sønderjyske i Metal Ligaen.
Efter sløje sæsonstarter har både Frederikshavn White Hawks og Sønderjyske fået bedre fart i skøjterne i Metal Ligaen på det seneste, og søndag stødte de sammen i Nordjylland.
Det møde slap hjemmeholdet bedst fra, da sønderjyderne blev dukket med 5-2.
Dermed udbyggede Frederikshavn på tredjepladsen i ligaen afstanden til Sønderjyske på fjerdepladsen til seks point.
Colin Vock og Steffen Frank sendte frederikshavnerne på sejrskurs i første periode, hvor det dog lykkedes Sønderjyske-veteranen Kim Lykkeskov at reducere til 1-2.
I anden periode faldt afgørelsen, da først svenskeren Marcus Olsson og efterfølgende Colin Vock sendte pucken i nettet til 3-1 og 4-1.
En tidlig scoring til 2-4 af Greg Gibson i tredje periode var nytteløs, da Marcus Olsson få minutter senere lukkede til slutresultatet 5-2.
Ligaens nummer to, Odense Bulldogs, måtte ud i overtid for at hente en sejr på 3-2 over Gentofte Stars.
Martin Larsen blev matchvinder med sin scoring efter et par minutters overtid. Dermed er Odense et enkelt point foran Frederikshavn.
I søndagens sene kamp fik bundproppen Herlev Eagles på hjemmebane en på snuden af Rungsted Seier Capital.
I det rent sjællandske opgør sejrede Rungsted med 7-0 efter en ekstremt ensidig affære i Herlev.
Aalborg Pirates topper fortsat Metal Ligaen med et forspring på fem point ned til Odense.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned