Frederikshavn slår Esbjerg og lægger sig på tredjepladsen
Frederikshavn White Hawks har vundet to kampe i træk i Metal Ligaen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Frederikshavn White Hawks vandt 4-2 ude over Esbjerg Energy, som har problemer i bunden.
Ishockeyholdet Frederikshavn White Hawks havde tirsdag aften chancen for at spille sig på tredjepladsen i Metal Ligaen, og den greb nordjyderne.
Frederikshavn besejrede Esbjerg Energy 4-2 på udebane og har nu ti point for seks kampe i ligaen efter den anden sejr på stribe. Esbjerg har fire point som næstsidst i ligaen efter fire kampe.
Det var helt tæt efter de første to perioder. Sebastian Brinkman bragte gæsterne på 1-0 i første periode, mens scoringer af Esbjerg-spillerne Søren Nielsen og Rasmus Bjerrum vendte kampen.
Justin Shugg udlignede imidlertid, og så var det hele lige før tredje periode. Her slog Lucas Andersen til to gange og sørgede for en sejr til nordjyderne.
Odense Bulldogs tog sæsonens første sejr ude mod Herlev Eagles. Mike Hammond scorede for fynboerne i anden og tredje periode, og så var Mattias Åkessons scoring ikke nok til point for Herlev.
Både Herlev og Odense har fem point, men holdet fra Storkøbenhavn har spillet en kamp færre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned