Frederikshavn slår lokalrival og er tilbage på toppen
Med ni runder tilbage af grundspillet fører Frederikshavn Metal Ligaen efter fredagens sejr i Aalborg.
Efter et enkelt døgn på andenpladsen er Frederikshavn White Hawks tilbage som duks i Metal Ligaen på bekostning af Sønderjyskes danmarksmestre.
Fredag aften sænkede Frederikshavn lokalrivalerne Aalborg Pirates 6-3 på udebane efter periodecifrene 2-0, 1-2, 3-1.
Amerikaneren Adam Miller og svenskeren Robin Bergman stod bag første periodes to træffere, og begge blev senere i kampen dobbelt målscorer. Først med et minut tilbage af kampen blev opgøret endegyldigt lukket, da Jacob Dahlström sendte pucken i mål til 6-3.
Frederikshavn har et forspring på to point ned til Sønderjyske inden de sidste ni runder af Metal Ligaens grundspil.
For Aalborg blev nederlaget dyrt, da holdet efter at have kæmpet sig op på en slutspilsplads via gode resultater i den seneste tid blev distanceret af Gentofte Stars, der nu indtager ottendepladsen og en slutspilsplads.
I hjemmekampen mod Rødovre Mighty Bulls vandt Gentofte nemlig 3-1 og har dermed et enkelt point mere end Aalborg.
Esbjerg vandt kampen om tredjepladsen med 2-1 over Herning, og i Rungsted sejrede gæsterne fra Odense 5-2.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker