Frederikshavn vinder i Odense og snupper førstepladsen
Gæsterne fra Frederikshavn var effektive i powerplay, da ishockeyklubben rejste hjem fra Odense med tre point.
Frederikshavn White Hawks har fået en god sæsonstart i Metal Ligaen, og torsdag aften hoppede klubben forbi Sønderjyske og op på førstepladsen i rækken.
Det skete da frederikshavnere på udebane bankede Odense Bulldogs med 6-3. Sejren blev grundlagt på tre intense minutter i første periode.
Her bragte Frederikshavn-svenskeren Robin Bergman gæsterne foran i powerplay, men under et minut senere udlignede Odense.
Stillingen 1-1 stod blot i 16 sekunder, før Frederikshavn igen var foran, og yderligere to minutter senere blev det så 3-1 til gæsterne.
Odense kom bedst ud til anden periode og fik reduceret, men stillingen var efter perioden 5-3 til Frederikshavn.
I tredje periode scorede forwarden Marcus Olsson til slutresultatet 6-3. Det var Frederikshavns tredje mål i powerplay.
Tre point adskiller Sønderjyske og Frederikshavn i toppen af tabellen, men Frederikshavn har spillet to kampe mere end sønderjyderne, der har hentet lutter sejre i sine første fire kampe i sæsonen.
Odense ligger nummer fire med ni point efter fem kampe.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker