Frederikshavn White Hawks gafler førstemålmand i Esbjerg
Mathias Seldrup vogtede Esbjergs mål i fire sæsoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathias Seldrup forlader Esbjerg efter fire sæsoner og fortsætter karrieren i Frederikshavn.
Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks fortsætter oprustningen med danske profiler fra den hjemlige liga.
Seneste nye navn i den nordjyske trup er målmanden Mathias Seldrup, der i de seneste fire år har vogtet målet i Esbjerg Energy. 23-årige Seldrup skifter til Frederikshavn på en aftale, der gælder i to år.
- Han er ikke færdig med at lære endnu, og vi tror, vi kan udvikle ham yderligere i Frederikshavn.
- Vi har tidligere haft danske keepere som førstemålmænd med stor succes, hvor vi jo tidligere blandt andet har hentet Frederik Andersen, George Sørensen og Thomas Lillie, skriver Frederikshavn White Hawks i en pressemeddelelse.
I sine første år i Esbjerg delte Seldrup spilletiden med Nicolaj Henriksen, men efter at Henriksen forlod klubben, har Seldrup været uanfægtet førstevalg.
Det blev til 42 kampe i sidste sæson og en redningsprocent på 90,86.
- Mine ambitioner er at være fast førstemålmand for en topklub, og jeg er klar til at bevise mit værd og levere fra dag et. Jeg ser frem til samarbejdet med (cheftræner, red.) Jari Pasanen, som jeg er sikker på kan lære mig meget, siger Seldrup.
Han er Frederikshavns fjerde danske nyerhvervelse i den seneste uge. Klubben har tidligere hentet Sebastian Brinkman og Mads Iversen i Aalborg og Lucas Andersen i Rungsted.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub