Frem-jubel i lokalbrag
Foto: Anders Sørensen (nr. 2 fra venstre) lykønskes efter sit mål til 2-1 af Dennis Olsen, Nikolaj Lohse og Jacob Brandt. Foto: Ingrid Riis
Anders Sørensen (nr. 2 fra venstre) lykønskes efter sit mål til 2-1 af Dennis Olsen, Nikolaj Lohse og Jacob Brandt. Foto: Ingrid Riis
Frem Sakskøbing vandt 3-1 over B.1921 i et intenst lokalbrag.
Flere end 300 tilskuere så lørdag eftermiddag Frem Sakskøbing vinde 3-1 ude mod B.1921 i Danmarksserien i fodbold.
Nikolaj Lohse stod bag åbningsmålet, da han satte sig igennem i B.1921's straffesparksfelt og passerede målmand Thomas Knudsen med fladt spark.
Men ti minutter før pausen fik B.1921 udlignet. Michael Pedersens frispark ramte en Frem-spiller og faldt lidt heldigt for fødderne af Alexander Rasmussen, der let kunne udligne fra tæt hold.
1-1 var dermed pausestillingen efter en tæt halvleg med en lille spillemæssig overvægt til værterne fra B.1921.
Men i anden halvleg viste Frem de dyder, som har kendetegnet holdet i efteråret: De gav næsten intet væk i defensiven - skønt B.1921 havde bolden en del - og offensivt var de knivskarpe på deres chancer.
Anders Sørensen bragte Frem på 2-1 efter en times spil. Han modtog bolden midt for mål efter forarbejde af Henrik Strømberg og sparkede bolden i nettet med et lidt forkølet skud.
14 minutter før tid sørgede Martin Lohse for kampens afgørelse. Han fik bolden fra lillebror Nikolaj Lohse i et kontrastød, rundede en B.1921'er og bankede bolden i mål fra kanten af feltet til 3-1, der blev slutfacit.
Med sejren avancerede Frem Sakskøbing til andenpladsen i Danmarksserien, mens B.1921 ligger nummer 13 og næstsidst.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde