Frem og NFBTK flirter med to andre klubber
Foto: Frems bedste spiller gennem mange år, Thomas Jensen.
Frems bedste spiller gennem mange år, Thomas Jensen.
Lolland-Falsters to førende bordtennisklubber kigger mod nord.
De to førende bordtennisklubber på Lolland-Falster, Frem Sakskøbing og Nykøbing F. Bordtennisklub (NFBTK), vil i næste sæson have samarbejde med to sydsjællandske klubber. Frem Sakskøbing vil lave en overbygningsaftale med Nyråd om to fælleshold, der skal spille i mændenes 1. og 2. division.
Og NFBTK sender sine bedste drengespillere til Holme Olstrup for at spille i Drengedivisionen ligesom NFBTK’s bedste juniorspiller, den nybagte DM-bronzemedaljevinder Andreas Andreasen, der bliver seniorspiller fra 1. juli, skifter til Holme Olstrups 1. divisionshold.
- Vi har haft flere samtaler med Nyråd og vi er enige om et samarbejde for næste sæson. Formelt er aftalen ikke på plads, men det kommer den, siger Frem Sakskøbings bedste spiller gennem mange år, Thomas Jensen.
Nyråd og Frem Sakskøbing har endnu ikke aftalt et navn til holdfællesskabet, men det vil også ske inden for kort tid. Nyråds førstehold spiller i 1. division, Frem Sakskøbings i 2. division.
Frem Sakskøbing har mistet Joe Thomas Hansen og Martin Kongstad efter sidste sæson og ville derfor få problemer med at stille et slagkragtigt 2. divisionshold i næste sæson. Derfor holdfællesskab med Nyråd.
NFBTK sender sine bedste drengespillere Thomas Bakke, Kristian Frederiksen og Mads Beske til Holme Olstrup, hvor de skal spille på B-licens i Drengedivisionen. Dette indebærer, at de fortsat vil have A-licens i NFBTK og således repræsentere NFBTK ved stævner og individuelle mesterskaber.
- Som modydelse vil vi i NFBTK få glæde af Holme Olstrups kommende kinesiske træner, som vil komme i NFBTK en gang om ugen, hvor hun skal træne vore spillere, fortæller Jens Andreasen fra NFBTK’s bestyrelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker