Frem Sakskøbing aflyser første hjemmekamp

Fodboldpublikum i Sakskøbing og omegn må væbne sig med tålmodighed et par uger endnu, hvis de vil se DS-bold på byens stadion.

Onsdag eftermiddag blev Sakskøbing Stadion besigtiget, og tommelfingeren vendte nedad hos banechef i Guldborgsund Kommune, Kurt B. Nielsen.
- Banen er delvis dækket af sne, præget af ormeskud og så fugtig, at vi ikke kan komme ind og præparere grønsværen, siger Kurt B. Nielsen.

Derfor er det programsatte opgør mod Slagelse aflyst og udsat til en midtugekamp senere på foråret.

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Sneen er næsten væk på Sakskøbing Stadion, men banen er ujævn og bundfrossen få centimeter under overfladen.

Offentliggjort Sidst opdateret