Frem styrer mod DM-medaljer

Frem Sakskøbing vandt tre af weekendens fire kampe i Elitedivisionen i bordtennis, hvilket sikrer Frem tredjepladsen i grundspillet og dermed en DM-semifinale mod grundspillets toer, Vedbæk.
 
På papiret fremstår Vedbæk som krystalklar favorit i DM-semifinalen, eftersom det nordsjællandske hold besejrede Frem så stort som 6-1 i søndagens opgør i grundspillet.
 
- Men cifrene lyver. Med lidt held, havde vi vundet, mener Frem-spilleren Jette Vieg.
 
Hun peger på, at Frems es Sabine Borre Larsen tabte begge sine singlekampe efter fem tætte sæt. Sabine Borre Larsen spillede drømmebordtennis i de første to sæt mod Vedbæks kinesiskfødte amerikaner Jacqueline Lee for derefter at miste initiativet - og tabe de sidste tre sæt.
 
Også mod svenske Emily Ingves blev Sabine Borre Larsen slået efter fem sæt - 11-13 i femte sæt. Sabine Borre Larsen måtte sammen med Susanne Pedersen også se sig slået knebent i doublen - 9-11 i femte sæt til Jacqueline Lee og Jia Yin Wang. Såfremt Frem havde vundet disse tre meget tætte kampe, havde stillingen været 4-4 inden de afsluttende kampe.
 
- Vedbæk stillede i stærkeste opstilling, og det gør de også i semifinalen, men vi fik vist, at vi kan matche dem, mener Jette Vieg, som var med mod Vedbæk, hvilket ikke var helt efter planen.
 
- Katja Leoni skulle have spillet, men hun fik rygproblemer lørdag og måtte melde fra søndag morgen, fortæller Jette Vieg.




Billetten til DM-semifinalen kom sikkert i hus efter tre komfortable sejre:

Offentliggjort Sidst opdateret