Frem trykkede på speederen efter pausen

I turneringskampen i efteråret havde Frem Sakskøbing et mægtigt hyr med at nedkæmpe lokalrivalen Nakskov med en enkelt scoring i slutafsen.

Torsdag aften gik det noget lettere, da de to DS-mandskaber mødtes i en træningskamp på græs i Sakskøbing. Frem vandt 3-0, hvilket gave et nogenlunde reelt billede af forestillingen, som hjemmeholdet især dominerede efter pausen.

Mathias Olsen bragte værterne foran allerede efter knap fem minutter. Frem scorede yderligere to mål med fem minutters mellemrum i slutfasen, hvor Nikolaj Lohse udnyttede et oplæg fra Martin Lohse, inden Morten "Turbo" Jakobsen efter et frispark fra Henrik Petersen.

Begge hold spiller igen på søndag. Frem hjemme mod FK Sydsjælland, mens Nakskov tager imod Nr. Alslev på kunststofbanen i Gunslevholm.




Frem Sakskøbing vandt den næstsidste træningskamp 3-0 over lokalrivalen Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret