Fremad Amager sejrer igen og bejler til Superligaen
Den tidligere AGF-spiller Kim Aabech reducerede for Hvidovre i slutfasen mod Fremad Amager, men det endte med ikke at få betydning. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fremad Amager vandt 2-1 ude over Hvidovre og rykker op på tredjepladsen i 1. division.
Kampen om at rykke op i Superligaen er meget tæt, og det gør fodboldkampene i 1. division spændende at følge.
Søndag fik rækken et nyt og overraskende hold på tredjepladsen i form af Fremad Amager.
Det er en placering, der giver playoffkampe om at rykke op i landets bedste fodboldrække. Det får nummer to og tre, mens etteren rykker direkte op.
Fremad Amager vandt søndag med 2-1 ude over Hvidovre på to mål af angriberen Samson Ideye.
Angriberen Kim Aabech reducerede for Hvidovre i slutfasen, men det endte med ikke at få betydning.
Samtidig spillede Næstved 1-1 ude mod Helsingør. Rafaelson havde bragt Næstved foran med 1-0, men Patrick Olsen udlignede for Helsingør i anden halvleg.
Resultaterne betyder, at Fremad Amager overhaler Næstved på tredjepladsen.
Fremad Amager har 50 point på tredjepladsen efter 31 kampe. Næstved har 49 point på fjerdepladsen inden de to sidste kampe i rækken.
Fredericia, som søndag vandt 2-1 hjemme over Thisted, er placeret på femtepladsen med 46 point efter 31 kampe.
Lyngby vandt 2-1 ude over FC Roskilde og har ligesom Fredericia 46 point, men er placeret på en sjetteplads med en lidt dårligere målscore.
Silkeborg topper tabellen og står til at få den direkte oprykningsplads med 54 point efter 30 kampe.
Viborg FF har 53 point efter 30 kampe på andenpladsen.
På tirsdag tager Silkeborg imod netop Viborg i et vaskeægte topopgør, der handler om førstepladsen og den direkte billet til Superligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned