Fremad Amager sender Lyngby i pokalmørke efter drama
Fremad Amager slog Lyngby i anden runde i pokalturneringen med en sejr efter straffesparkskonkurrence.
Der var vild jubel, da Fremad Amager sent onsdag sendte superligaholdet Lyngby ud af pokalturneringen i anden runde.
Der skulle både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til, og her var Lyngby bagud 4-5, da Rezan Corlu skulle sparke, og da han misbrugte sit forsøg, så var Lyngby ude.
Dermed er Fremad Amager fra 1. division videre til tredje runde, ligesom også AaB og AGF formåede tidligere onsdag.
Opgøret på Fremad Amagers hjemmebane var helt lige trods forskellen på de to rækker, og Fremad Amager kom foran 1-0 efter en time efter en scoring af Pierre Larsen.
Lyngby skulle derfor forsøge at finde vej til målet, og det lykkedes i det 77. minut på en flot flugter af Gustav Marcussen.
1-1 holdt i den ordinære spilletid, og da der ikke blev scoret yderligere i den forlængede spilletid, så skulle der straffesparkskonkurrence til.
Her scorede begge hold frem til 4-4, hvor Fremad Amager øgede til 5-4, og så var det op til Rezan Corlu.
Corlu sparkede fladt, men hans forsøg blev reddet af Fremad Amager-keeper Sebastian John, og så måtte Lyngby gå den tunge vej til omklædningsrummet, mens hjemmeholdets spillere jublede over avancementet i turneringen.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet