Fremad Amager slagter FC Helsingørs drøm om førsteplads
Fremad Amager-fans - her under en pokalkamp sidste år - kunne juble over klar sejr mod FC Helsingør. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
FC Helsingør kunne bringe sig på førsteplads med sejr, men tabte stort ude mod Fremad Amager.
FC Helsingør kunne onsdag aften bringe sig op på en aktuel førsteplads i 1. Division, men det endte i stedet i en maveplasker ude mod Fremad Amager.
Således vandt Fremad Amager med hele 5-1 efter 3-0 ved pausen.
Det betød, at Fremad Amager i stedet passerede FC Helsingør i kraft af bedre målscore.
Begge har 15 point og ligger henholdsvis nummer tre og fem.
Markus Bay bragte amagerkanerne på 1-0 efter syv minutter, inden Kristoffer Munksgaard gjorde det til 2-0 efter 20 minutter. Derefter scorede Jonas Henriksen selvmål for FC Helsingør.
I anden halvleg cementerede Pierre Larsen og Lukas Engel sejren, mens Teddy Bergqvist reducerede for udeholdet.
Fredericia avancerede til andenpladsen i den næstbedste række med udesejren på 1-0 over HB Køge, som Andreas Oggesen sikrede efter 20 minutter.
Fredericia har 16 point for otte kampe, mens Viborg fører med 17 point for syv spillede opgør.
I den nederste del af rækken spillede Skive og Vendsyssel 1-1. Vendsyssel ligger nummer ni med otte point, mens Skive på sidstepladsen fordoblede sin samlede pointhøst.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker