Det er ikke kun Ulrik Wilbek, der kan det med lodtrækninger. For mens håndboldherrerne forleden fik en drømmelodtrækning til EM i Serbien, har Jan Pytlick og kvinderne bestemt heller ikke noget at klage over.
Efter lodtrækningen til det VM, der foregår i Brasilien til december, kan Danmark som andenseedet i hvert fald være rigtigt godt tilfreds med udfaldet.
Danmarks pulje består af Sverige, Kroatien, Argentina, Elfenbenskysten og Uruguay.
Selv om svenskerne senest vandt EM-sølv i Danmark, var det langt at foretrække at møde vore nordiske naboer frem for de øvrige topseedede hold, Norge, Rusland og Rumænien.
Og da Danmark samtidig undgik de værste hold fra nogle af de andre lag - Tyskland og Spanien, eksempelvis - er det svært at være andet end tilfreds.
Danskerne lægger blødt ud med kampe mod de to sydamerikanske modstandere og slutter så af med den forventede gruppefinale mod Sverige.
Kravet for at gå videre er blot en fjerdeplads i gruppen. Efter gruppespillet går man ikke som tidligere over til mellemrunden, men spiller efter knockoutsystemet, begyndende med ottendedelsfinaler.
Danmarks pulje skal i øvrigt spilles i São Paulo, og slutrunden varer fra den 2. til den 18. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned