Frems kvinder tror på overraskelsen

Sakskøbings Sabine Borre Larsen og Susanne Pedersen demonstrerede storform ved sidste weekends danske mesterskaber i bordtennis i Kerteminde. Sabine Borre Larsen vandt sølv i single, og i double vandt de sammen sølv.

Den skarphed bliver der i den grad også behov for på søndag. Her tager Frem Sakskøbings bordtenniskvinder imod stærke Vedbæk i den første af potentielt tre DM-semifinaler.

Frem har tabt klart mod Vedbæk i grundspillets to møder.
- Men vi tror på vores chancer. Umiddelbart ser cifrene selvfølgelig meget tydelige ud, men det var faktisk meget tættere. Både Sabine og Susanne tabte fem-sætskampe, og havde vi vundet dem, havde det set meget anderledes ud, argumenterer Jette Vieg.




Frem Sakskøbing spiller søndag DM-semifinale mod stærke Vedbæk.

Offentliggjort Sidst opdateret