- Det eneste der ligger fast, er, at lejekontrakten i Evian slutter nu. Og så har jeg stadig et år tilbage af min kontrakt med Wolfsburg. Det er sådan set det, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Kahlenberg.
Den tidligere Brøndby-spiller har tidligere ytret ønske om at forlade Wolfsburg. Tyskerne har ikke gjort meget brug af Kahlenberg, som derfor er tøvende med lysten til at vende tilbage til Tyskland.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til nu og her. Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg gerne vil spille fodbold, fastslår Kahlenberg.
Han er til gengæld lykkelig for at være udtaget til landsholdets EM-trup, hvor han ankom tirsdag til træningen på Helsingør Stadion.
- Det er fantastisk. Vejret er godt, og det er godt at se gutterne. Jeg er glad for at være med her, det er en dejlig følelse.
- Jeg har altid sat stor pris på at være en del af landsholdet, og jeg er glad for endelig at være tilbage, siger Thomas Kahlenberg.
Han håbede på at komme med til EM og havde en god fornemmelse.
- Når man ikke har været i så lang tid som jeg, så var det svært at vide, hvad Morten ville vælge, og hvad han prioriterede.
- Jeg var da meget i tvivl, men håbede og troede på, at der var muligheder, hvis jeg kom i god form. Det var en god overraskelse, siger Kahlenberg.
Danmark skal lørdag en tur til Hamburg og møde Brasilien i en testkamp forud for EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde