Fremtidens danske og franske fodboldstjerner mødes på Lolland
Nakskov og Sakskøbing vært ved to landskampe.
I slutningen af oktober kommer fremtidens danske og franske fodboldstjerner til Lolland for at spille to officielle landskampe. Tirsdag 27. oktober mødes de to nationers U/18-landshold i Nakskov Idrætspark, og torsdag 29. oktober spiller Danmark og Frankrig endnu en landskamp på Sakskøbing Stadion.
Det er ikke tilfældigt, at kampene spilles i Nakskov og Sakskøbing. Dansk Boldspil Union, DBU, har nemlig gode erfaringer med landskampe begge steder.
- Tidspunktet for landskampen i Nakskov er ikke aftalt endeligt på plads med franskmændene. Men formentlig bliver det en aftenkamp, siger DBU’s landsholdssekretær Thomas Andersen, som forventer, at det endelige spilletidspunkt foreligger senere på ugen.
Landskampen i Sakskøbing spilles klokken 11, og DBU regner med, at mange skoleelever vil følge landskampen. Da der senest blev spillet en landskamp om formiddagen på Sakskøbing Stadion, var hovedparten af tilskuerne skoleelever.
Formålet med landskampene mod Frankrig er i følge Per Andersen, der er U/18- og U/19-landstræner, at forberede holdet til EM-kvalifikationsturneringen for U/19-landshold næste år samt finde spillerne, der skal spille EM-kvalifikationskampene.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker