Fremtidens skistjerne snupper guld

Anna Fenninger har været den helt store åbenbaring i dette års World Cup, og nu har det 21-årige østrigske stortalent også sikret sig karrierens første VM-guldmedalje for seniorer.

Den tidligere dobbelte juniorverdensmester vandt i kombinationsdisciplinen mellem styrtløb og slalom - kaldet superkombineret - ved VM i tyske Garmisch-Partenkirchen og under stregede dermed, at hun er en af verdens allerbedste allround-skiløbere.

Nummer to blev slovenske Tina Maze. Den 27-årige gjorde sig sidste år stort bemærket ved at vinde OL-sølv i både Super G og storslalom, og også denne gang måtte hun altså nøjes med sølv.

Nummer tre blev 29-årige Anja Pärson. Den svenske stjerne har tidligere i karrieren vundet syv gange VM-guld.

/ritzau/

Den unge østriger Anna Fenninger vinder guld i disciplinen superkombineret ved VM i alpint skiløb.

Offentliggjort Sidst opdateret