French Open-finalist får kun en kamp i Wimbledon
Karolina Muchova tabte til Jule Niemeier i Wimbledons første runde. Foto: Toby Melville/Reuters
Karolina Muchova led tidligt exit i Wimbledon kort efter sin overraskende finaleplads i French Open.
Højt at flyve, dybt at falde.
Den tjekkiske tennisspiller Karolina Muchova havde et forrygende French Open for under en måned siden, men Wimbledon endte i fiasko.
26 dage efter at have spillet French Open - og tabt til verdensetter Iga Swiatek - tabte Muchova således sin første kamp i Wimbledon.
Hun var ellers klar favorit, men tabte til verdens nummer 103, Jule Niemeier fra Tyskland, med cifrene 4-6, 7-5, 1-6.
Derimod er Australian Open-vinderen fra 2012 og 2013, Victoria Azarenka, i sikker stil videre til tredje runde.
33-årige Azarenka, der har haft svært ved at nå tilbage til den absolutte top, efter hun fik barn, vandt med 6-3, 6-0 over Nadia Podoroska fra Argentina.
Azarenka fra Belarus rangerer nu som verdens nummer 20.
I tredje runde venter hård modstand for Azarenka i skikkelse af Daria Kasatkina, der sidste år nåede semifinalen i French Open.
Og den regerende Wimbledon-mester, Elena Rybakina fra Kasakhstan, spillede sig videre til tredje runde.
Tredjeseedede Rybakina vandt 6-2, 7-6 over franske Alize Cornet. I tredje runder møder Rybakina hjemmebanefavoritten Katie Boulter.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker