Rafael Nadal har sat kurs mod en succesfuld og rigtig god sæson. Sejren i grand slam-turneringen French Open letter presset på ham forud for de kommende forsvar af Wimbledon og US Open.
Den spanske verdensetter forklarer, at French Open er årets mest essentielle turnering at vinde.
- French Open vil altid være den mest specielle turnering for mig, og den giver mig min største vinderchance i hele året. Så hvis jeg vinder den, så ved jeg, at mit år bliver fantastisk, siger Nadal.
I søndagens finale slog Nadal ærkerivalen Roger Federer i fire sæt, og den sejr betyder, at sæsonen ikke kan blive helt skidt.
- Der vil være mindre pres på mig i den resterende del af sæsonen. Jeg vil have mere selvtillid. Derfor er det vigtigt for mig at vinde her hvert år. Når det sker, så vil sæsonen generelt være en succes, mener Nadal.
Sejren i French Open var Nadals sjette i karrieren, og det var en udligning af Björn Borgs rekord i lige netop den turnering.
I alt har 25-årige Nadal nu vundet 10 grand slam-turneringer, mens 29-årige Federer er strandet på 16. Det er en rekord, som Nadal måske kan indhente på et tidspunkt.
- 10 grand slams er mange. Det ved han, det ved jeg, og det ved alle, siger Roger Federer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub