Guldsmil prægede de danske svømmere, som fredag stod på sejrsskamlens øverste trin ved EM på kortbane i Istanbul.
Selvom det ikke lykkedes for Lotte Friis at sætte verdensrekord på 800-meter fri, er den 21-årige svømmer alligevel meget tilfreds.
- Jeg har haft et totalt perfekt 2009, siger Lotte Friis. Jeg synes ikke, man kan tillade sig at være skuffet, når man bliver europamester. Selvfølgelig ville jeg gerne have haft den verdensrekord med på vejen, men det må blive en anden god gang. Jeg har fået en i år, og forhåbentlig kommer der en eller to næste år, siger Lotte Friis til DR Sporten.
For nylig satte hun verdensrekord på 1500-meter fri på kortbane.
Rikke Møller Pedersen slog sin egen europarekord i 200-meter bryst på vej mod guldet.
- Det var lidt vildt. Jeg så allerede på de første 50 meter, at jeg var lidt foran, men at svenskeren hængte ved ovre ved en af yderbanerne. Så jeg prøvede bare at give den gas, og jeg er simpelthen bare så glad for min første medalje, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde