Det internationale ishockeyforbunds (IIHF) disciplinærudvalg har frikendt Jensen for alle anklager, oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU) i en pressemeddelelse.
Episoden omhandler den danske back Jesper B. Jensen, som i tredje periode satte en tung tackling ind på svenskeren Joel Lundqvist, der af den grund måtte udgå med en skade.
Skaden har siden vist sig at være et kindbensbrud, der har kostet Lundqvist videre deltagelse i turneringen.
Først blev danskeren frikendt, men efterfølgende meddelte den svenske landsholdslejr, at disciplinærudvalget havde set på den forkerte hændelse.
Svenskerne har i kraftige vendinger kritiseret Jesper B. Jensen i svenske medier, og DIU's administrationschef, Kim Pedersen, er skuffet over naboforbundet.
- Vi bakker 100 procent op om den disciplinære struktur ved dette VM og ikke mindst om holdenes ret og mulighed for at indsende ønsker om gennemsyn af situationer fra kampene, hvor man mener, at der er sket ulovlige handlinger.
- Samtidigt tager vi stærkt afstand fra den heksejagt, som den svenske administrationschef, Tommy Boustedt, har ført primært gennem SVT i de seneste dage.
- At høre ham udpege Jesper B. Jensen som en æreløs forbryder er ærligt talt stødende, og det siger vel mere om Tommy Boustedts karakter end om Jesper B. Jensens optræden på isen, siger Kim Pedersen
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde