Det blev en overraskende italiensk sejr til Christof Innerhofer i Super G ved alpin-VM i Garmisch-Partenkirchen, da favoritterne faldt fra på bakken.
Christof Innerhofer har ikke vundet et World Cup-løb siden 2008, men onsdag formiddag på den svære piste i Garmisch-Partenkirchen var italieneren hurtigst.
- Han er god på denne slags svære baner. Jo mere vi hader disse baner, jo mere elsker han dem, siger norske Aksel Lund Svindal til Eurosport.
Amerikaneren Bode Miller kolliderede med porten og mistede en stav undervejs, og dermed var hans løb afgjort, selvom han kunne køre til mål i en ganske rimelig tid.
- Farten går op lige der, og samtidig er lyset rigtig dårligt. Min balance var dårlig, og jeg var træt. Det er svært at forberede sig til den slags, siger Bode Miller.
Nordmanden Aksel Lund Svindal kørte et skuffende løb, og han endte med at køre af banen.
- Det var et svært løb, og det er helt sikkert en bane, hvor man kan begå mange fejl. Jeg lavede nogle stykker. Jeg mistede simpelthen balancen, siger Aksel Lund Svindal.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker