Friskmeldt Lionel Messi kan genoptage rekordjagt
Foto: Gustau Nacarino /Scanpix
Gustau Nacarino /Scanpix
Lionel Messi kan søndag genoptage jagten på Gerd Müllers målrekord fra 1972, da den lille argentiner er blevet klarmeldt til Barcelonas opgør mod Real Betis i den bedste spanske fodboldrække.
Messi blev onsdag båret fra banen med en skade, da Barcelona mødte Benfica i Champions League, og siden har der været stor tvivl om, hvornår den lille argentiner ville blive klar.
Hvis skaden var alvorlig, ville den holde Messi på sidelinjen i ugevis, og dermed ville han sandsynligvis miste muligheden for at overgå Gerd Müllers 85 mål for Bayern München og det tyske landshold i 1972.
Lige nu er Lionel Messi noteret for 84 scoringer for Barcelona og Argentina. Barcelona skriver lørdag følgende på klubbens hjemmeside:
- Barcelonas nummer 10 trænede med resten af holdet lørdag, og træner Tito Vilanova har besluttet at udtage ham til kampen i Sevilla.
- Den argentinske fodboldspiller er kommet sig, efter at han slog ydersiden af knæet og måtte bæres fra banen.
- Efter sammenstødet med Benficas målmand Artur har Barcelona-angriberen kæmpet hårdt for at blive en del af truppen så hurtigt som muligt.
Barcelona topper den spanske Primera Division og har et forspring på seks point til de nærmeste forfølgere fra Atletico Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned