Frisparksperle sender afrikansk bronze til Burkina Faso
Burkina Faso vandt kampen om tredjepladsen ved Africa Cup of Nations med en sen scoring. Her ses en af holdets mange tilhængere. Foto: AP/Sunday Alamba
AP/Sunday Alamba
På et direkte frispark i det 89. minut fældede Burkina Fasos Alain Traore Ghana i kampen om tredjepladsen.
Burkina Faso vandt lørdag bronzekampen mod Ghana ved Africa Cup of Nations.
En drømmescoring direkte på frispark fra Alain Traore i det 89. minut sikrede Burkina Faso en sejr på 1-0.
Ghaneserne havde haft et lille overtag i kampen, før Traore afgjorde affæren, da han drejede bolden op i det fjerne målhjørne.
Små to minutter inde i overtiden var den tidligere FC København-spiller Daniel Amartey tæt på at sende bronzekampen ud i en straffesparkafgørelse.
Et hjørnespark endte hos Amartey, der ikke fik et ordentlig træf på bolden med panden. I stedet for 1-1 fes bolden ud over baglinjen, og kort efter kunne Burkina Faso-spillerne juble over tredjepladsen.
Africa Cup of Nations, der afholdes i Gabon, slutter søndag, når Cameroun møder Egypten i finalen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde