Carl Froch havde det efter eget udsagn "forfærdeligt", efter at han lørdag aften mistede sin WBC-titel i supermellemvægt mod danske Mikkel Kessler i Herning.
Nederlaget i boksernes anden kamp i Super Six-turneringen er englænderens første i karrieren som professionel, men Froch mener, at han lige så godt kunne have fået sejren.
- Var kampen blevet bokset på min hjemmebane, var afgørelsen blevet en anden, siger Carl Froch.
Englænderen måtte for den udtalelse indkassere markante buhråb fra tilskuerne, der havde set den forsvarende mester blive presset i næsten hele kampen af Mikkel Kessler.
Carl Froch gav dog stor anerkendelse til både modstander og publikum.
- Man skal give Kessler al den kredit, han fortjener. Vi er to gentlemen, og derfor har jeg heller ikke villet tale dårligt om ham. Og I danske fans har været helt fantastiske, siger Carl Froch.
Englænderen står efter to kampe noteret for to point i Super Six-turneringen mellem seks af de bedste supermellemvægtere i verden.
Froch varsler et snarligt comeback til toppen, når han i sin næste kamp møder tyske Arthur Abraham.
- Jeg lever stadig i turneringen, og jeg er klar til at vinde titlen tilbage, siger Carl Froch.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub