Froome bekræfter: Satser på Touren i 2015
Den britiske cykelstjerne Chris Froome bekræfter, at hans store mål i 2015 er at vinde Touren for anden gang.
Da Tour de France-ruten for 2015 i oktober blev offentliggjort, meddelte 2013-vinderen, briten Chris Froome, at han overvejede at droppe næste års løb, fordi etapeprofilen ikke passede ham.
Men tirsdag meddelte Froome på Team Skys hjemmeside, at han stiller op i Touren næste år, og at det franske løb er sæsonens store mål.
- Det er bjergrytternes Tour næste år, så jeg kommer til at arbejde ekstra hårdt i bjergene og bruge mindre tid på at træne min enkeltstart. Det bliver også vigtigt at være så let som muligt, så vores kost vil spille en vigtig rolle, siger 29-årige Froome.
Tilbage i oktober skrev Froome blandt andet følgende på sin hjemmeside:
- Det er ikke til at komme uden om, at næste års Tour kommer til at handle om bjergene.
- Der er lagt meget lidt vægt på enkeltstarter, hvilket betyder, at løbene bliver afgjort oppe i de høje bjerge. Med seks afslutninger på bjergtoppe bliver det et aggressivt og enormt krævende løb.
I disse dage er Froome i Sydafrika for at lade op til næste sæson.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde