Froome-boss: En flot eagle efter et misset put
Foto: Regis Halbout /Scanpix
Regis Halbout /Scanpix
Alberto Contador (Saxo-Tinkoff) udnyttede forleden vinden til at hente godt et minut ind på Tourens gule førertrøje Chris Froome (Sky), men hævnen kom søndag op ad Mont Ventoux.
Her sikrede Froome sig en fornem etapesejr og distancerede Contador med et minut og 40 sekunder. Dermed er spanieren på tredjepladsen hele fire minutter og 25 sekunder efter briten i klassementet.
- Chris Froome viste i dag, at han i øjeblikket er den bedste klatrer i verden, siger Sky-manageren Dave Brailsford.
- Vi har hele tiden haft udset os denne etape, fordi der er hviledag i morgen, siger han.
Dave Brailsford laver en sammenligning til golfsporten, da han skal beskrive udviklingen de seneste dage, hvor Contador startede med at hente lidt ind på Froome.
- Det er som golf. Vi missede måske et nemt put forleden dag, men i dag lavede vi en eagle, siger manageren.
Dave Brailsford afviser, at Chris Froome har været stresset de seneste dage, hvor det en overgang så ud til, at Alberto Contador og Saxo-Tinkoff var i gang med at skabe spænding i løbet.
- Han har ikke været stresset. Folk tror, at han er stresset, men han er meget stærk og rolig. Han tror på sig selv, fastslår Brailsford.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde