Froome efter solosejr: Det havde jeg ikke drømt om
Med en serie af hidsige accelerationer efterlod Chris Froome sine rivaler på det skaldede bjerg Mont Ventoux, og Sky-rytteren i den gule førertrøje kunne til slut køre over målstregen til solosejr på 15. etape af Tour de France.
- Det havde jeg slet ikke drømt om. Dette bjerg er historisk, og det betyder utrolig meget for cykelløbet. Det er specielt stort, at det er den 100. udgave af løbet.
- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville vinde denne etape. Mit mål var bare at vinde noget tid i klassementet, siger Chris Froome.
Froomes to Sky-hjælpere Peter Kennaugh og Richie Porte satte højt tempo op ad Mont Ventoux, og med otte kilometer til mål var kun Froome, Porte og Alberto Contador tilbage i favoritgruppen, mens blandt andre Nairo Quintana sad længere fremme.
Kort efter angreb Skys kaptajn selv, og han pedallerede i let tråd op til colombianeren, der var stukket mere end 12 kilometer fra bjergtoppen.
- Han er en rigtig stærk bjergrytter. Men jeg havde ikke forventet, at det ville være så svært at nå op til ham, siger Chris Froome.
Flere gange forsøgte manden i den gule trøje at slippe af med Quintana, som dog fulgte godt med.
- Da jeg nåede op til ham, tænkte jeg, at han ville vinde etapen. Vi talte lidt sammen, og jeg forsøgte at motivere ham.
- Vi fik et godt samarbejde, og på de sidste to kilometer forsøgte jeg ikke engang at køre væk fra ham. Han kunne bare ikke holde mit hjul til slut, siger Chris Froome.
Froome kom i mål 29 sekunder foran Quintana.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde