Froome efter styrt: Håber Boasson Hagen er okay
Et stort styrt sendte mange ryttere i asfalten, da der resterede cirka 2,5 kilometer af torsdagens 12. etape i Tour de France.
Blandt de ryttere, som røg ned, var den førende Chris Froomes norske holdkammerat hos Sky-holdet, Edvald Boasson Hagen.
Den 26-årige nordmand blev efterfølgende kørt på sygehuset til kontrol.
- Jeg hørte styrtet, men jeg så det ikke. Bagefter hørte jeg over radioen, at Edvald var involveret, så jeg håber bare, at han er okay nu, siger Chris Froome.
Edvald Boasson Hagen, som for to år siden vandt to etaper i Touren, tog sig til skulderen, da han efter etapen blev kørt til kontrol.
- Det gør ondt. Nu tager vi til sygehuset for at få min skulder skannet. Jeg håber, at jeg kan starte i morgen, siger nordmanden.
Tyske Marcel Kittel vandt etapen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde