Froome er skuffet: Jeg må gøre mit arbejde
Foto: Joel Saget /Scanpix
Joel Saget /Scanpix
Christopher Froome blev forhindret i at vinde tid i det samlede klassementet, da hans hold Team Sky bad ham trække bremsen, umiddelbart efter han havde sat et flot angreb ind på 11. etapes sidste bjerg.
Froome er løjtnant for manden i den gule trøje, Bradley Wiggins, og løjtnanten blev tydeligvis bedt om at stoppe sit angreb og lade sig falde tilbage til sin kaptajn. Efter etapen så Sky-rytteren en smule slukøret ud.
- Jeg er her for at hjælpe Bradley, og det holder jeg mig til, siger Christopher Froome.
- Det kommer an på, hvordan holdet vælger at køre løbet, og det var den måde, Team Sky besluttede at køre, og jeg holder mig til det.
Derefter blev englænderen med de kenyanske rødder spurgt, hvad han syntes om beslutningen, og her var svaret kort og tørt.
- Jeg er en del af et hold. Og jeg gør, hvad jeg skal gøre.
En hollandsk journalist ville vide, om Froome kunne forestille sig, at han ville fortryde denne dag om 6-7 år, og heraf fremgik, at rytteren følte sig skuffet.
- Det må jeg se om 6-7 år. Jeg er glad for det, jeg præsterer her. Jeg gør mit job. Hvad mere kan jeg sige. Jeg gør mit job, siger Chris Froome.
I det samlede klassement avancerede Froome til andenpladsen, da Cadel Evans tabte tid. /ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker