Froome om Tourens 2016-rute: Passer mig bedre end i år
Næste års rute i Tour de France passer den forsvarende mester endnu bedre end i år, advarer Chris Froome.
Tirsdag blev næste års rute i cykelløbet Tour de France-rute offentliggjort i Paris, og den ligger endnu bedre til den forsvarende mester Chris Froome end ruten i 2015, hvor Froome vandt løbet i overlegen stil.
Det siger han efter præsentationen.
- Jeg synes, det er en fantastisk rute. Den udfordrer virkelig i alle cykelsportens aspekter. Tidskørsler, bjerge og svære, tekniske nedkørsler. Det passer mig bedre, siger Froome.
Næste års rute byder på hele 28 bjergtoppe, tre mere end i år, syv sprinteretaper og to enkeltstarter.
Det bliver også til et gensyn med Mont Ventoux, som senest var på Tour-kalenderen i 2013. Dengang vandt Chris Froome etapen op ad det skaldede bjerg, og senere tog han også den samlede Tour-sejr det år.
Derfor glæder den dobbelte Tour-vinder sig også til gensynet med det ikoniske bjerg.
- Det smukke ved Tour de France er, at det ikke handler specifikt om en etape. Det kræver en komplet cykelrytter, men en etape, som helt sikkert skiller sig ud, er etapen til Mont Ventoux.
- Jeg ved, hvor svær en stigning, det er, og hvor meget tid, man kan vinde eller tabe, siger Froome.
Tour de France 2016 køres fra den 2. juli til og med den 24. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned