Froomes højrehånd jubler: Vores bedste grand tour
Sky har vundet Touren tre gange ud af de seneste fire, og denne gang var det i særlig grad holdets triumf.
Selv om Chris Froome tabte mere end et minut til Nairo Quintana op ad Alpe d'Huez på 20. og næstsidste etape, ligger det fast, at den britiske Sky-rytter vinder Tour de France.
Det er tredje gang på fire år, sejren går til Sky-holdet, og Froomes ultrastærke hjælper Geraint Thomas ser triumfen som en sejr for hele holdet.
- Holdets styrke og sammenhold gjorde, at der altid var en til at tage over, hvis nogen havde en dårlig dag. Da Chris vandt i 2013, var det mest ham selv og Richie Porte, der lavede det store arbejde. Det har været anderledes i år, siger Geraint Thomas.
- Det er fantastisk for os alle. Vi har lagt en meget stor mængde arbejde i dette. Og det er den bedste grand tour, vi har kørt som hold, mener waliseren.
Froome var ganske suveræn indtil 19. etape fredag, hvor det første gang lykkedes Quintana at køre fra ham op ad bjergene.
Det gentog sig lørdag, men Froomes forspring var alligevel stort nok til at tage den samlede sejr.
- Det var den sidste, store dag, og alle var tændte på at få en ordentlig afslutning. Det har været tre utrolige uger, og vi satte ikke en fod forkert indtil 19. etape, hvor vi begyndte at ryste lidt. Men det var ikke noget graverende, mener Geraint Thomas.
Chris Froome har nu vundet Tour de France to gange - i 2013 og 2015, mens Bradley Wiggins kørte den første sejr hjem til Sky i 2012.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde