Froomes superhjælper skifter til Movistar
Mikel Landa skifter fra Sky til Movistar fra næste sæson. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
Chris Froome-løjtnanten Mikel Landa skifter fra Team Sky til Movistar på en toårig kontrakt.
Den spanske cykelrytter Mikel Landa er færdig med at være andenviolin efter Chris Froome hos Team Sky, når sæsonen er omme.
Tirsdag oplyser Movistar på Twitter, at holdet fra næste år tilknytter Landa på en toårig kontrakt.
Det var ventet, at Landa ville søge nye udfordringer, når kontrakten med Sky udløber ved årsskiftet.
Før han kom Sky fra begyndelsen af 2016, kørte han for Astana, hvor han i 2015 agerede hjælper for Fabio Aru.
Nu ønsker Landa at køre sin egen chance i grand tour-sammenhæng, hvor hans bedste resultat i den samlede stilling er tredjepladsen i Giro d'Italia i 2015.
I sommerens Tour de France sluttede han lige uden for podiet på en fjerdeplads.
Resultatet kunne meget vel have været bedre, hvis han på 15. etape ikke havde skullet trække ned for at hjælpe Froome, der havde fået en defekt.
Landa sluttede blot ét sekund fra franske Romain Bardet på løbets samlede tredjeplads.
27-årige Landa er ikke udtaget til Sky-holdet, der fra på lørdag skal forsøge at køre Chris Froome frem til sejren i Vuelta a Espana.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker