Frost flytter endnu en FC Helsingør-kamp til Farum
Kampen mellem FC Helsingør og Sønderjyske skal spilles i Farum på grund af frost i banen i Helsingør.
Alka Superligakampen søndag 4. marts mellem FC Helsingør og Sønderjyske er blevet flyttet fra Helsingør til Farum.
Det meddeler FC Helsingør i en pressemeddelelse. Årsagen er frost i banen i Helsingør.
Det betyder, at FC Helsingør igen skal spille en hjemmekamp på Right to Dream Park i Farum, FC Nordsjællands sædvanlige hjemmebane.
- Det er meget glædeligt, at vores kolleger træder til, når vi er udfordret på den her måde, siger FC Helsingørs direktør, Janus Kyhl, i pressemeddelelsen.
- Arrangementet sidst kørte som på skinner, og både vi, vores fans og vores sponsorer var meget glade for den måde, vi blev modtaget på.
- Vi håber, at endnu flere af vores fans end sidst vil tage smutturen sydpå for at bakke op om drengene i en meget vigtig kamp, siger han.
18. februar måtte FC Helsingør flytte hjemmekampen mod AC Horsens til Farum, også på grund af vejret.
Ved den lejlighed så blot 568 tilskuere AC Horsens vinde 2-0.
FC Helsingør er sidst i Superligaen med 16 point for 22 kampe.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker