Den snart 34-årige Randers HK-spiller har i foråret hjulpet landsholdet med at kvalificere sig til både OL og EM.
- Jeg havde indstillet mig på, at det var slut efter Randers' sidste kamp, men har været utroligt glad for at kunne være behjælpelig i landsholdets OL-kvalifikation.
- Kvalifikationen lykkedes som bekendt - og så synes jeg, det er et fint tidspunkt at sætte håndboldskoene i skabet.
- Jeg er helt afklaret med, at det er den rigtige beslutning, siger Fruelund i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).
Landstræner Jan Pytlick respekterer Fruelunds beslutning.
- Det er klart, at vi er kede af, at skulle tage afsked med en spiller af Katrine Fruelunds kaliber - men jeg nærer den største respekt for hendes beslutning og en endnu større respekt for det, hun har givet dansk kvindehåndbold de sidste 15 år.
- Vi kan helt enkelt ikke takke hende nok, siger Jan Pytlick.
Katrine Fruelund nåede at score 570 mål i sine 184 kampe for det danske kvindelandshold siden debut i 1997.
Fruelund har blandt andet vundet to OL-guldmedaljer med Danmark i Sydney og Athen i 2000 og 2004. Derudover er det blevet til EM-guld på hjemmebane i 2002.
Oven i titlerne med landsholdet er det blevet til fem danske mesterskaber - det seneste i år med Randers HK.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned