Julie Lundholdt havde håbet på endnu mere ved OL. Men et styrt i begyndelsen af kvartfinalen af snowboardcross-konkurrencen sendte hende ud af OL på en 15.-plads.
- Det er frustrerende at køre ud i starten af kvartfinalen, men jeg har kun mig selv at være sur på, for det var ikke nogen andres skyld, siger Julie Lundholdt i en pressemeddelelse.
Danskeren var ellers tilfreds med den start, som hun fik i kvartfinalen.
- Men så var der en af de andre, der skiftede bane lige foran mig, og i hoppet lige efter, var jeg ikke helt klar og ikke fokuseret nok på landingen, hvorefter jeg styrtede, fortæller Lundholdt, der dog leverede sit bedste resultat hidtil i denne sæson.
- Når jeg kommer hjem, tror jeg, at jeg vil være glad for at have nået kvartfinalen - lige nu er jeg dog mest ked af, at jeg ikke nåede semifinalen, siger Julie Lundholdt.
Maëlle Ricker fra Canada vandt guld foran franske Deborah Anthonioz. Olivia Nobs fra Schweiz tog bronzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet