Andreas Sørensen og holdkammeraterne i HB Køge føler fortsat, at de hører hjemme i Superligaen, selvom holdet er uden point efter de fire første spillerunder.
Søndag blev det til et nederlag på 2-4 på hjemmebane til FC København.
- Det er trist at være det eneste hold i ligaen med nul point, og der er en masse kritikere, der har fået ret indtil videre. Men jeg synes, vi har bevist, at vi kan være med.
- Vi skal nok få stolpe ind på et tidspunkt, fastslår Andreas Sørensen, der scorede til 1-1 mod FC København.
- Det er frustrerende, at vi står med nul point, efter at vi i de seneste tre kampe har været lige så godt spillende som vores modstandere.
- Vi bliver ved med at tro på det. Jeg synes, at vi har vores berettigelse i Superligaen. Vi spillede os op i sidste sæson, og vi spiller lige mod holdene i Superligaen, vurderer Andreas Sørensen.
Træner Auri Skarbalius mener også, at hans spillere kan være indsatsen bekendt mod sidste sæsons suveræne mestre.
- Jeg er stolt af mine spillere. Vi spillede vores chance mod FCK. Jeg vil hellere vinde 1-0 end tabe 2-4, men måden vi tabte på, overbeviser mig om, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi får stolpe ind.
- Vi skabte meget. Vores største udfordring er at være mere koncentrerede ved standardsituationer i defensiven.
- Lige nu lider vi under vores manglende erfaring. Men vi flytter os. Vi er knust i dag, men vi giver ikke op. Vi rejser os igen. Alle modstandere skal forvente, at de får hård kamp mod os, advarer Skarbalius.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker