Frustreret Esbjerg-spiller: Nederlag kendetegner sæson
FC Midtjylland-træner Brian Priske mener, at FCM skal lære at spille bedre mod forsvar, der står langt tilbage. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Esbjerg-spilleren Mathias Kristensen var næsten opgivende, da Esbjerg led sit niende liganederlag i sæsonen.
Esbjerg tabte fredag aften 1-2 på hjemmebane til FC Midtjylland, og ifølge holdets kantspiller Mathias Kristensen var nederlaget meget symptomatisk for Esbjergs sæson.
Esbjerg var nemlig godt med i kampen, havde nok med chancer og kom også foran, men holdet tabte alligevel kampen og nåede op på ni liganederlag i sæsonens 14 kampe.
- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige længere. Det var en kamp, der lignede alle vores kampe i denne sæson. Vi spillede mod et stærkt hold, og vi var fuldstændig med i kampen.
- Men vi manglede skarphed i begge ender, og derfor tabte vi, siger han.
Han var selv tæt på at score, da han fra lang afstand løftede bolden over FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen, da der stadig stod 0-0, men Hansen fik skubbet bolden på stolpen.
- Jeg kunne mærke, den gik i mål, så jeg håbede bare, han ikke nåede tilbage. Hvordan han kunne nå den, er mig en gåde, men det var meget kendetegnende for vores sæson, siger han.
Der var da også ros fra FC Midtjyllands træner Brian Priske, som mente, at det særligt var Esbjergs forsvar, der gjorde det godt.
- Esbjerg skal have kredit. De gjorde det svært for os ved at stille sig ned og forsvare så godt, siger Priske.
Det er en tendens, han ser i FCM's kampe, at modstandernes forsvar står dybt og dermed gør det svært for FCM.
- De seneste mange kampe har vi stået mod ni og ti mand på en banehalvdel og skullet finde løsninger. Det er ikke den letteste disciplin, og det skal vi finde redskaberne til at løse, siger FCM-træneren.
- Jeg har været i FCM en del år, og jeg synes, det er første gang, det er så markant, at hold stiller sig ned og forsvarer så godt. Det skal vi forholde os til, og vi er nødt til at blive dygtigere til den disciplin, siger Brian Prise.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde