Alex Ferguson var lettere frustreret over at se sit hold, Manchester United, lukke Chelsea ind i mesterskabskampen med et nederlag på 0-1 til Arsenal på udebane.
- Det er indlysende, at det giver Chelsea en stor chance nu, og det er, hvad der sker, når man bliver udsat for dommerbeslutninger som disse, siger Alex Ferguson til Skysport.
Manchester United havde ellers en gylden chance for at udbygge føringen med en snarlig titelfejring i Premier League i sigte. Men Uniteds forspring til de nærmeste forfølgere fra Chelsea er nu blot på tre point.
Chelsea og United mødes tilmed i næste spillerunde i en kamp, der kan bringe de to konkurrenter a point i toppen.
Efter nederlaget til Arsenal gik United-trænerens frustration på dommeren.
Han havde forventet, at hans hold skulle have et straffespark i kampens sidste minutter, da Arsenal-spilleren Gaël Clichy nedlagde Michael Owen i feltet.
Fløjten forblev tavs.
- Kampens betydning er for stor til, at vi ikke får de rette beslutninger, siger Alex Ferguson.
Man kan nemt argumentere for, at også Arsenal blev snydt for et straffespark, da Nemanja Vidic i første halvleg satte hånden på bolden, så Robin van Persie mistede en scoringschance med hovedet.
- Det udligner hinanden, men jeg mener, at den første var svær at få øje på, mens den i slutningen af kampen var klar, da Clichy ved, hvad han har gang i, siger Alex Ferguson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned