Det var en meget frustreret Matti Breschel der kom i mål i forårsklassikeren Flandern Rundt. Holdkammeraten Fabian Cancellara havde lige vundet, men problemer med en cykel og et langsomt cykelskifte kostede dyrt for Breschel.
Kort før Molenberg med 45 kilometer igen lod han sig falde tilbage fra feltet for at skifte cykel. På Molenberg stak Cancellara og den senere toer, Tom Boonen af, og Matti Breschel nåede først op til feltet kort før mål.
- Det er sidste gang, den cykel er med, sagde den danske mester til en af holdets hjælpere uden for Team Saxo Banks holdbus i målområdet.
- Jeg gider ikke det pis mere. Det er Flandern Rundt dette her. Det skal bare spille, sagde han.
- Sadlen og cyklen er ved at falde fra hinanden, lød det, inden han gik ind i bussen for køle af.
Matti Breschel kom med hovedfeltet hjem, men sluttede ikke i top-10.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned