Frustreret Randers-forsvarsspiller uenig i straffespark
Erik Marxen blev søndag vist ud i kampen mellem Randers og Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hverken Randers' Erik Marxen eller Brøndbys Simon Hedlund mener, der burde være dømt straffespark søndag aften
Søndag aften vandt Brøndby 2-1 over Randers i Superligaen. De blå-gules scoring til 2-0 kom på et tvivlsomt straffespark begået af Erik Marxen, der i samme ombæring fik sit andet gule kort og blev vist ud.
Randers-forsvarsspilleren var i duel med Brøndbys Simon Hedlund i feltet, og Marxen var efter kampen dybt uenig i straffesparket.
- Hedlund var inde i feltet og tog et langt træk, og så jeg følte jeg, at jeg kunne komme ind foran ham. Han sparkede så ind i min læg, og så fløjtede dommeren et straffespark, jeg er meget uenig i.
- Jeg synes, jeg var inde og skærme bolden, og jeg gjorde ikke noget aktivt for at nedlægge ham, siger Marxen.
Brøndbys Simon Hedlund indrømmer, at han heller ikke mener, der burde være fløjtet straffespark.
- Lige da det skete, troede jeg, at dommeren dømte frispark til Randers. Jeg var helt klart bag ved ham i situationen, siger Hedlund og fortsætter.
- Jeg har set den på tv efterfølgende, og jeg synes stadigvæk, der er frispark til Randers, siger Brøndby-midtbanespilleren.
Erik Marxen mener, at straffesparket og den efterfølgende udvisning fik enorm betydning for kampens udfald.
- Vi havde fuldstændig styr på kampen og pressede godt på. I mine øjne lignede det et spørgsmål om tid, før vi ville score, siger Marxen.
Efter kampen ønskede dommer Jakob Kehlet ikke at udtale sig. Ifølge TV3 Sport skyldes det, at Randers har nedlagt protest i sagen, og det medfører, at dommeren ikke må udtale sig i de første 24 timer efter kampen.
Randers ryger med nederlaget ud af top-seks. Kronjyderne ligger med tre runder tilbage af grundspillet på ottendepladsen i Superligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned