Frustreret Rodgers: Vi kan selv bestemme
Foto: Phil Noble /Scanpix
Phil Noble /Scanpix
Liverpool var minutter fra at sikre sig videre adgang i Europa League, da Young Boys-spilleren Elsan Zverotic med et drømmehug kort før tid skaffede uafgjort 2-2 og stadig holdt en dør på klem for schweizerne.
Den scoring ærgrer naturligvis Liverpool-manager Brendan Rodgers gevaldigt.
- Det er lidt frustrerende. Det er skuffende, at vi ikke med tre eller fire minutter tilbage af kampen kan kontrollere den noget bedre.
- Det ville have været en god sejr mod et godt hold. Men vi kan stadig selv bestemme vores skæbne - det bliver bare en smule hårdere, end vi kan lide, siger Rodgers til Skysports.
Manageren havde masser af ros til Joe Cole, der både lagde op til et mål og stod for en scoring selv.
- Det var dejligt for ham at spille en god kamp. Han har arbejdet hårdt til træning, siger den tidligere Swansea-manager om Cole, der har haft svært ved at bide sig fast på holdet.
- Joe er en fighter, og han arbejder hårdt. Det er alt, han kan gøre, siger Rodgers.
Liverpool har syv point - nøjagtigt som Young Boys - mens Anzhi Makhachkala har 10 point inden sidste runde. Udinese har kun fire point og kan ikke længere nå at gå videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker