Frustreret Simon Kjær er under behandling
Simon Kjær sparket ned af Kamo Hovhannisyan, mandag aften i EM-kavlifikationskampen i Yerevan. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
Ifølge Ekstra Bladet og en tyrkisk avis går en skadet Simon Kjær glip af Portugal-Danmark 8. oktober.
Den danske landsholdsforsvarer Simon Kjær er påbegyndt behandling for den skade, som han pådrog sig i Danmarks landskamp mandag aften mod Armenien, hvor danskeren blev tacklet bagfra af Yura Movsisyan.
Det skriver den danske Fenerbahce-spiller på Twitter.
- Jeg er allerede påbegyndt behandlingen i Fenerbahce. Jeg er meget frustreret, men håber at være tilbage snart, skriver Simon Kjær.
Ifølge Ekstra Bladet har en undersøgelse vist, at Simon Kjær har fået en blødning i fodleddet, men er sluppet for en brækket ankel.
Både Ekstra Bladet og den tyrkiske avis Hürriyet mener at vide, at skaden holder Simon Kjær ude i omkring en måned.
Holder den prognose stik, tyder det ikke på, at Simon Kjær bliver klar til landsholdets afgørende kvalifikationskamp mod Portugal, der bliver spillet 8. oktober.
Da Simon Kjær mandag blev skiftet ud, var det Erik Sviatchenko, der blev sat på banen. I forvejen er landsholdet uden Andreas Bjelland i centerforsvaret.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker