Frustreret Zlatan begræder afbrændere i dyrebar nedtur
Zlatan Ibrahimovic missede selv en pæn chance i Sveriges 0-2-nederlag hos Georgien. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters
Irakli Gedenidze/Reuters
Kun målene manglede, mener en frustreret Zlatan Ibrahimovic efter Sveriges nedtur i VM-kvalifikationen.
Sverige led torsdag et højest overraskende og muligvis meget dyrebart nederlag i VM-kvalifikationen.
0-2 tabte Sverige i Georgien, og den tilbagevendte stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic begræder sin egen og holdkammeraternes manglende skarphed.
- Jeg er meget skuffet. Vi skulle have vundet kampen. Vi havde så tilpas mange chancer, at vi bare skal score mål, hvilket vi ikke gjorde.
- Der er ingen grund til at snakke om det. Vi er meget bedre end dem. Det er lige meget, hvordan vi spillede, mindre godt eller meget godt.
- Vi skabte chancer nok til at vinde, siger Ibrahimovic til C More ifølge Fotbollskanalen og betegner sig selv som "frustreret".
Den 40-årige Milan-spiller erkender, at han burde havde scoret i første halvleg, og det samme burde andre svenske spillere.
- Jeg synes, at alle gjorde et godt stykke arbejde. Det var kun målene, der manglede, siger Ibrahimovic.
Efter Spaniens sejr i Grækenland torsdag skal Sverige nu slå Spanien på udebane, hvis holdet søndag skal indløse billet til VM i Qatar om et år. Uafgjort havde været nok, hvis svenskerne havde slået Georgien.
Andenpladsen giver adgang til playoffkampe, og den er Sverige sikret uanset resultatet i Spanien.
Det svenske medie Sportbladet skrev inden kampen, at Sverige siden 2010 havde vundet sine seneste 24 kampe i træk mod nationer, der var rangeret som nummer 93 eller lavere på verdensranglisten.
Georgien er nummer 93 på den seneste udgave. Sverige er nummer 17.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned